Ógjørligt er at siga hvussu mangar kirkjur eru bygdar á Eiði, ella nær fyrsta kirkjan er bygd. Vit kunnu hugsa okkum, at tá landnámsgarðurin í miðøld er farin í tveir partar Suðurhelvt og Norðhelvt er kirkja bygd á Eiði og allar hava tær staðið á sama støði í gamla kirkjugarði. Har mundi eisini fyrsti líkgrevsturin verða, men ikki kenna vit nøkur staðanøvn sum peika á grevstur ella leiðisgarð ella bønhús.Í "Antiqariske Annaler 1820" stendur á bls. 284-88 "I gamle Dage hængte denne Klokke i et særskildt stillads uden for Kirken, men stormen blæste for mere end 150 Aar siden Stilladset ned hvorved Klokken sloges itu. Mændene paa Eide sendte da Stykkerne med en hollandsk Skipper (thi i de Dage og senere dreve Hollænderne megen Smughandel paa Færøerne; man har endog talt 50 hollandske Skibe liggende for Anker paa engang i Sundet ved Eide) til Amsterdam for at omstøbes; dette skedte, og man læser defor paa Klokken denne Indskrift: "Gerald Koster me fecit Amsterdami Anno 1662". Her sæst, at eiðisfólk hava haft álit á hesum fremmandamonnum, eisini sæst, at onkur hollendari er grivin í gamla kirkjugarði: Í hesum sama "Antiqariske Annaler " stendur eisini, "Næst Kirken í Thorshavn er Kirken i Eide paa Østerøe den største og smukkeste paa Færøerne. Í denne Kirke findes et Kristus-Billede som efter Sagnet for flere hundrede siden er fundet ved Mølens Strand tæt norden for Eide opdrevt fra Havet; dette Billede er af Fyrretræ, og har forestilt Kristus paa Korset; Armene ere borte, og ellers er det betydeligt beskadiget; det er lidt over en Alen langt, og gemmes som en Reliqie ved Alteret i Kirken. Altertavlen i samme Kirke er smukt malet, og forestiller Nadveren; dette Malerie er for omtrent 50 Aar siden bekostet for 60 Rb. fra København af en formuende Mand paa Eide, Skade, at det paa Rejsen fra Thorshavn til Eide blev noget bedærvet af Søevand. Ogsaa findes i denne Kirke en god Klokke, som hvor liden den er, dog er den bedste og største paa hele Østerøe, og maaske paa samtlige Færøer. Den er forneden lidt over ½ Alen i Tvermaal, og hænger i et lidet Trætorn 14 Alen højt, i Kirkens vestre Ende. Ellers ere de Førøiske Kirker ofte uden Taarn og Klokker. Omkring Kirkens Sider findes som sedvanligt, en tyk Steenmur; ogsaa ser man her en Kirkegaardsmur. Der er Mærkværdig, for saavidt Stenene deri ere udsedvanlig store. Gaderne paa Eide ere Brolagte med samma slags Stene; nogle ere 2 Alen lange og 1 Alen brede og derover, andre ere mindre, men alle ere vel sammenføjede og jævne, hvorfor ogsaa Eide er en smuk Bye". So kemur søgan um nykin og um sterkar menn og um Jógvan í Glasstovuni: "Folkene paa Eide have tilforn været bekjente som de højeste og stærkeste paa Færøerne; men nu have de aftaget i Højde, saa at der ikke er kjendelig Forskel imellem dem og andre Færøebeboere. Imidlertid omtales endnu en stærk Mand, John Andreasen, som døde for 30 Aar siden, lidt uver 70 Aar gammel. I sit 14de Aar tog han en stor Steen som endnu staar paa Kirkegaardsdiget, og er af kubisk Form, og over ½ Alen i Diameter under sin Arm og bar den ind og satte den paa Bordet for sin Fader, og bragte den derpaa ud paa sit Sted. Flere saadanne Prøver af ham omtales. Foruden Legemsstyrke besad han ogsaa Geni, som Tømmermand opbygde han den nu værende Kirke, og var tillige Poet; det er nemlig ham, der især forfattede den saakaldte Lúsatátt, som Færøbeboerne endnu holdt meget af at synge til deres Dans". Tað var ein góðveðurs sunnumorgum 18 sept 1881 sólin sær, og ein høgtíðardámur lá yvir bygdina, eiðisfólk stakast dúgliga og her er nógv fólk komið til býggja, oman av Lágahavið oman Hvítubrúgv og norður eftir Bakkanum komu fók og á Hamrinum gjørdist tronglit við øllum bátunum sum komnir vóru, her komu amtmaður, próstur og prestar, sýslumenn og annað gott fólk tí í dag skuldi tann stóra og príðiliga nýggja kirkjan verða vígd og takast í nýtslu. Klokkuni líðir væl til 11 og fólkið samlast í gomlu kirkjuni og í gamla kirkjugarði og á Løðugørðunum, frammi á Forðunum og á Geilagarði. Glasstovuvindeyguni á Látrinum standa opin og Bornholmarurið sum var í heldur firra lagið sledi nú ellivu og klokkan í tí hvíta torninum á gomlu kirkju slerdi nú so ságliga tey 9 biðjusløgini og skrúðgonga við Finsen amtmanni prósti Sørensen og prestum og sýslumonnum og forsangarum á odda koma nú syngjandi út úr kirkjuni berandi gersemis og hálgilutir gomlu kirkjunar. Og nú, har uppi í tí nýggja kirkjutorninum togaði klokkarin Jørgin Mørkøre í klokkubandið, aldi á ævi síni høvdu tey hoyrt slíkan klokkuljóm, tað var eins og hoyrdist afturljóði úr fjøllum og homrum, skjótt fyllist kirkjan, men í øllum stórleika sínum rúmar hon ikki øllum. Heima í gamla kirkjugarði stendur gamla kirkja tóm og á heimleiðini var tað onkur sum legði leið sína gjøgnum gamla kirkjugarð, har var portur á bæði fyri eystan og vestan og onkur støggaði á við okkurt leiði, merkiligt at hugsa sær, fyrsta dagin fór gamla kirkja at verða seld og niðurrivin. Í eini "Udskrift af Færøernes Sorenskrivers Extra-Auktionsprotokol", stendur skrivað "Aar 1882 den 22 Marts Formiddag Kl. 10 indfandt Sydselmand D.J.Danielsen sig i Bygden Eide, for, paa Auktionsdirekteurens Vegne, at afholde offentlig Auktion over den gamle Kirke i bemeldte Bygd. Da Sysselmanden ingen Oplysninger kunde erholde fra Kirkeværgerne om hvorvidt nogle i Kirken sig befindende Gjenstande skulde sælges eller ej, blev Kirkeværge Poul Samuelsen anmodet om at tage Kirkelysestagerne og Døbefadet under sin Varetægt, ligesom det for Kjøberen blev bekjendtgjort at Kirkeklokken, Altertavlen og Cruxifixet ikke medfølge i Kjøbet, skjønt de endnu befinder sig i Kirken. Efterat Konditionerne vare oplæste for de Lysthavende blev Auktionen fremmet og til de Højstbydende bortsolgt som følger: Den gamle Kirke paa Eide, Kr. 1.010- til Handelsmand Joen Christiansen Eide". Við tað, at Jógvan á Mýruni keypir gomlu kirkju til niðurrívingar og seinri selur tað hann sjálvur ikki hevur brúk fyri, fáa vit so lítið at vita um hvar tað ymiska fer úr gomlu kirkju. Óli úti í Stovuni keypti tvær fyllingshurðar og Jógvan hevði sjálvur doypifuntin til "Servante" heima á Mýruni. Um klokkuna sigur eitt skjal dagsett: "Thorshavn 29 Mai 1884 Hr. Amtmand Finsen Rid. og Dbm. Paa given Foranledning meddeles herved at den Eides Kirke tilhørende Klokke der nu er ophængt í Kalbaks Kirke er bleven omstøbt i 1876 og kostede Omstøbningen 143 Kr. 91 Øre. Ærbødigst Ch.Berentsen". Um messing ljósastakarnar skrivar Pól á Kletti 18-10-1997 í "Viðskerin" "Skopunar kirkja 100 ár". Altarstakarnir komu úr Eiðis kirkju". Altartalvan "Hin heilaga kvøldmáltíðin" er umvald og hongur nú í kirkjuni. Gamla krucefiksið er á " Danmarks Nationalmuseum". Doypifatið er í grót doypifuntinum sum steinhøggarin Jóhannes Petersen úr Mikladali so meistarliga hevur tilevnað. Merkiligt at einki sprek ella kórsfjøl var goymd, ella onkur mynd er av gomlu kirkjuni innan.